I det sydøstlige hjørne af Havredal Plantage ligger bamburetet. Vi startede her med bambusdyrkning i efteråret 2015. Selv har jeg mere end 30 års erfaring med bambusdyrkning. Kom og se vores spændende planter - dog kun efter aftale, kontakt os.
Nej, billedet ovenfor er ikke herfra.

Et arboret - eller arboretum - er en samling af træer, en forstbotanisk samling. Et bamburet - bambusoideaum - er en samling af bambusarter og -typer. I øjeblikket har vi 26 arter eller sorter voksende her på grunden, hvoraf den største nu er otte meter høj.

I Danmark har der hidtil kun været ganske få typer bambus på markedet. Jeg håber derfor gennem dette projekt, at kunne tilbyde mange flere og anderledes planter. Lige nu er vi dog 'forsøgsstation', men spørg endelig, hvis du skulle være på udkig efter bambusplanter - vi har typisk et par arter til salg.